Organisation & Historie

Skibby Kino var en gang en privat virksomhed, men blev i 1984 overtaget og købt af foreningen HORNSHERRED FILM.
Forinden var dannet en selvstændig forening under navnet: "HORNSHERREDS FILMS KINO".
Denne driver fortsat biografen, men tog i 1999 navneforandring til SKIBBY KINO.

Foreningens formål er at drive biograf- og kulturvirksomhed og drives i fællesskab af foreningens medlemmer,
der for tiden tæller ca. 30 personer.
Medlemmerne har valgt en bestyrelse på 5 personer, der tegner biografen udadtil,
men i praksis ledes den daglige drift af medlemmernes fællesmøde, som afholdes en gang om måneden.
Medlemmerne hæfter ikke personligt for evt. gæld.

Alt arbejde er ulønnet og medarbejderne i SKIBBY KINO er delt grupper: kiosk- og operatørgruppen.
Herudover har de fleste ansvar for specialområder som
filmbooking, kulturarrangementer, babybio, seniorbio, kioskindkøb,
reklame, program, pr.-arbejde, hjemmeside, vedligeholdelse,
rengøring, regnskab.....

Den 12. oktober 2006 fik Skibby Kino sit nye vartegn - en smuk bronceskulptur på toppen af glastårnet.

Nærbillede af den 85 cm høje skulptur øverst på tårnet.

Kunstneren Jerry Adder under opsætningen af skulpturen.

Back to Top