Skibby Kino var en gang en privat virksomhed, men blev i 1984 overtaget og købt af foreningen HORNSHERRED FILM.
Forinden var dannet en selvstændig forening under navnet: "HORNSHERREDS FILMS KINO".
Denne driver fortsat biografen, men tog i 1999 navneforandring til SKIBBY KINO.
Foreningens formål er, at drive biograf- og kulturvirksomhed og drives i fællesskab af foreningens medlemmer,
der for tiden tæller ca. 50 personer.
Medlemmerne har valgt en bestyrelse på 5 personer, der tegner biografen udadtil, men i praksis ledes den daglige drift af medlemmernes fællesmøde, som afholdes en gang om måneden.
Medlemmerne hæfter ikke personligt for evt. gæld.
Alt arbejde er ulønnet og medarbejderne i SKIBBY KINO er delt i grupper: kiosk- og operatørgruppen.
Herudover har de fleste ansvar for special-områder som filmbooking, kulturarrangementer, babybio, seniorbio, kioskindkøb, reklame, program, pr.-arbejde, hjemmeside, facebook, vedligeholdelse, rengøring, regnskab.....
Den 12. oktober 2006 fik Skibby Kino sit nye vartegn - en smuk bronceskulptur på toppen af glastårnet.
Nærbilleder af den 85 cm høje skulptur øverst på tårnet.